Det kan være svært at vide, hvilket golfmedlemskab du skal vælge – både som ny og som etableret golfspiller. Her er en kort guide, der forhåbentlig kan hjælpe dig lidt på vej til at vælge et golfmedlemskab, der passer dig.
Greeenfee golfmedlemskab
Dette medlemskab er oplagt for dig, hvis du har travlt med uddannelse, karriere eller familieliv. Du har måske ikke nok tid i dagligdagen til at hengive dig til golfspillet på fuldtidsbasis. Du spiller typisk ca. 5-15 golfrunder årligt og ofte på forskellige baner, eksempelvis til inviterede lejligheder såsom turneringer og company days mv. Det kan også være, at du spiller rigtig meget golf, men måske på mange forskellige baner, og så giver det måske mere mening at have et billigt golfmedlemskab og betale greenfee løbende. Som greenfeemedlem har du adgang til banerne via greenfeebetaling forud for hver runde.
9 hullers golfmedlemskab
Er du ny i golfen, så er et 9 hullers medlemskab et oplagt valg. Her kan du opbygge de fornødne spillefærdigheder inden du kaster dig ud i længere og sværere baner. Som ny i golf skal du forvente, at det tager det meste af en sæson at få lært spillet rimeligt. Prisen for et 9 hullers medlemskab varierer meget; er der tale om Pitch & Put bane, Par 3 bane, Intermediatebane eller en fuldvoksen 9 hullers bane? Det er ikke alle klubber, der udbyder 9 hullers medlemskaber. Forhør dig om mulighederne i din lokale golfklub. Ofte findes der også mulighed for prøvemedlemskab.
Fuldtids golfmedlemskab
Som fuldtidsmedlem prioriterer du tiden til golf – ofte lokalt – samt det sociale liv i klubben. Som fuldtidsmedlem kan du deltage i klubturneringer, klub-i-klubber og diverse klubrelaterede aktiviteter. Du spiller typisk mere end 30 runder golf om året – ofte mange gange på den samme bane. Du betaler typiske en del mere for fuldtidsmedlemskab end for et fleksibel medlemskab. Til gengæld undgår du at have løbende greenfeeudgifter til dine golfrunder – hvis du spiller fast i en klub.
Ovenstående er blot et udpluk af nogle af de medlemskabsmuligheder, der findes. Nu har du fået vores input til at hjælpe dig lidt på vej. Skriv eller ring gerne, hvis du skulle sidde med spørgsmål omkring medlemskaber.
/Dan, Greenvalue