DGU-kortet giver adgang til banerne
Men hvad er et DGU-kort? Et DGU-kort er et kort som Dansk Golf Union udsteder til medlemmer af danske golfklubber. Det er en slags certifikat på, at du er golfspiller og samtidigt er det dit adgangskort til golfbaner i både ind- og udland. Med et DGU-kort i hånden har du mulighed for at gæstespille baner mod afregning af greenfee.
Fleks eller fuldtid
Dansk Golf Union skelner mellem fleks- og fuldtidsmedlemskab i de danske golfklubber. Er man fuldtidsmedlem i en klub, så har man ubegrænset adgang til den pågældende golfklubs bane. Andre typer medlemmer, eks. hverdags-, 9 hullers- eller greenfeemedlemmer er fleksmedlemmer. DGU registrerer elektronisk, om man er fuldtids- eller fleksmedlem. Dvs. der er ikke forskel på de kort der udstedes fra Dansk Golf Union.
Hvordan får man et DGU-kort?
DGU-kortet udstedes til golfspillere, med max. handicap 54. Ved indmeldelse skal oplyse sit tidligere DGU-nummer eller ved et fremsendelse af dokumentation på gennemført golfkørekort. Vi trækker herefter handicappet med fra din tidligere klub over til dit nye medlemskab.
Er du begynder, så kan du opnå et DGU-kort ved at gennemføre et golfkørekort, der er en uddannelsespakke med både praktisk og teoretisk undervisning, samt banespil.
Som DGU-medlem via Greenvalue, modtager du DGU-kortet fra en af vores samarbejdsklubber. Medlemskabet er af typen DGU-fleksmedlemskab (greenfeemedlem), altså et fleksibelt medlemskab. Medlemskabet giver dig mulighed for at spille golf på alle baner i Danmark og udlandet mod betaling af greenfee.
Hvad er et golfhandicap?
Et golfhandicap er udtryk for en golfspillers niveau. En professionel spiller har typisk handicap 0, hvilket betyder at spilleren skal spille banerne i par (korte huller på 3 slag, mellem huller på 4 slag, lange huller på 5 slag). En spiller med handicap 18 må bruge 1 slag ekstra pr. hul i forhold til par på hver af banens 18 huller. En spiller med handicap 36 må bruge 2 ekstra slag i forhold til par på hver af banens 18 huller og så fremdeles. Hver enkel bane fastsætter selv evt. handicapbegrænsning for modtagelse af gæster. Ofte tillades spillere med handicap 36 eller lavere på alle tidspunkter, mens højhandicappere (37-54) kan blive ramt af restriktioner. Dansk Golf Union tillader op til handicap 54, som normalt tildeles en begynder.